”Til at starte med solgte jeg faktisk Supreme-T-shirts og ikke sneakers. Det var tilbage i 2017. Jeg var kun 14 år, gik i 7. klasse og havde længe interesseret mig for at købe tøj og sneakers, som ellers ikke var til at få fat i. Jeg tænkte det slet ikke som en stor forretningsidé, men syntes bare, det var supersjovt at skabe en platform og sælge lidt.
Jeg kunne hurtigt se, at Soldout voksede sig større, og at jeg derfor var nødt til at stifte en egentlig virksomhed. Det er ikke umuligt, når man er 14, men det er meget svært at få igennem. Tilfældigvis faldt jeg en dag i snak med en 27-årig kinesisk kvinde, der hed Xueye Cong, mens vi begge var til et event i en sneakerbutik i København. Hun havde gennem længere tid observeret mig til andre sneakerevents og syntes, at jeg trods min alder virkede til at have godt styr på sneakers og måtte have et stort netværk.
Vi blev partnere. Hun stiftede virksomheden, og jeg købte mig ind for 50 procent. Forretningen flyttede sig mere over mod sneakers. Hun havde netop kapitalen, som det krævede, mens jeg havde et stort netværk i Danmark. Vi importerede sneakers og solgte dem videre til Kina, det var især de dengang meget populære Yeezy-modeller.
Da hun senere skulle flytte tilbage til Kina og giftes, købte jeg hele firmaet, og det var mange penge for mig. Der var også mange problemer med købet, fordi hun jo var i Kina, så vi kommunikerede over WeChat og skulle blive enige om et beløb. Min far hjalp mig med at lave en kontrakt.”
”Soldout har fået lager og kontor i Indre København på 117 kvadratmeter. Vi har 1.500 sneakers stående på lageret og sender 800-900 par sko ud om måneden. Vi har i hvert fald serviceret over 5.000 kunder. I 2021 forventer vi en omsætning på 12 millioner kroner.
Før vi fik vores eget lager og kontor, lå der så mange forskellige sneakers og Supreme-T-shirts hjemme hos os selv. Rasmus’ værelse var helt fyldt op med sneakers, hans tv stod decideret på skokasser. Hele Levis loftrum havde hans forældre dedikeret til vores sko, så der endte med at stå 500 par sneakers deroppe, så man næsten ikke kunne komme ind i rummet. Min kælder var også helt proppet.”
”Vi har fået opbygget et stort netværk i hele Europa, hvor vi køber sko fra. Det er alt fra nye releases til gamle modeller. Alt, som vi ser trender i Danmark. Og det fede er jo, hvis man kan spotte en ny trend, så man kommer foran de andre på markedet. Vi køber skoene fra nogle slags ’mellemmænd’. Det er ikke almindelige forbrugere, men folk, som køber 30 par sko i det sekund, de bliver sat til salg på nettet.
På vores platform har vi både det, som hedder ’på lager’, men vi har også muligheden ’restodre’, så hvis en køber gerne vil have en model, som vi ikke har hjemme, kan vi skaffe den hos et andet lager i udlandet eller direkte fra leverandøren. Det er en service, vi gerne vil yde til vores kunder, selvom det skaber lidt ekstra arbejde for os.”
”I begyndelsen var det især gymnasiepiger, men det har udviklet sig til, at mændene også er kommet mere med på bølgen. Hvis vi sælger meget dyre sneakers, som er samlerobjekter, er det primært mændene, som slår til. 70 procent af vores kunder er dog stadig piger i 16 til 25-årsalderen.”
”Vi konkurrerer især med dem, som hedder Unlimited CPH. De har eksisteret siden 2015 og er i midten af 20’erne, mens vi er 17, 18 og 19 år, så vi har meget blod på tanden i forhold til at vippe dem af pinden og blive de største i Skandinavien. Det er vores ambition.”
”Rapperen Travis Scott har designet et par Jordans, og dem har vi solgt nogle stykker af. Sådan et par ligger til 14.000-15.000 kroner.”
”Det er vigtigt for mig at gå i nogle sko, som også er meget behagelige. Jeg kan rigtig godt lide Air Force 1 og Jordans, Jordan low og Jordan high er mine yndlingsmodeller. Man kan altid finde noget tøj, der passer godt til de tre par, fordi de er så klassiske. Min egen samling tæller lidt over 20 par.”
”Jeg kan godt lide, når der er en god og særlig historie til skoene. Både Levi og Rasmus har et par Tom Sachs Mars Yard, som er designet af en astronaut, hvilket jeg synes er enormt cool, så den drømmer jeg også om at få i samlingen. Den er meget svær at få fat i. 1’eren ligger til langt over 30.000 kroner, men der skulle snart være en 3’er på vej.”
”Ja, det er ikke altid, at man bliver taget lige seriøst. Da vores virksomhed stadig var meget lille og ny, var det meget svært at sidde og forhandle aftaler på plads, når folk godt kunne høre, at jeg var lidt ung i stemmen. Jeg tror da også, at det har været lidt underligt for vores medarbejdere, at de har skullet lytte og indordne sig efter én, som er yngre end dem selv. Det er helt klart en faldgrube, men jeg synes, at vi er kommet godt efter det. Jeg har altid prøvet at overbevise folk til at tage mig seriøst med min gode energi. Folk skal kunne se, hvor meget jeg brænder for det.”
”Det er svært at give et præcist tal på, for hvor meget er arbejde, og hvor meget er sjov? Jeg synes jo, det er sjovt at sidde og arbejde, og når jeg er på ferie, kan jeg heller ikke lægge computeren fra mig. Jeg tjekker altid, hvordan gårsdagen er gået på sitet, eller om der er nogle vigtige mails, jeg skal få besvaret. Min arbejdsdag på kontoret foregår fra klokken 08.00 til 18.00, og jeg arbejder også om søndagen. Jeg plejer at bruge min aften på at træne og tage ud og spise med venner eller mine kollegaer fra Soldout. Og når jeg spiser med Soldout, sidder vi for det meste også kun og taler om arbejdsrelaterede ting.”
En online platform, der hovedsageligt forhandler eksklusive sneakers. Victor Høyer Jensen fik idéen og skabte Soldout som kun 14-årig i 2017. I dag driver han den sammen med de to venner Rasmus Prominczl og Levi Fuchs. Victor Høyer Jensen droppede sidste år ud af 2. g for at gå fuldtid med Soldout, Rasmus Prominczl er netop blevet student og går også fuldtid efter sommerferien, mens Levi Fuchs skal starte i 2. g.
”Vi lavede længe vores egen mad inde på kontoret, men fordi vi er nogle unge drenge, fik vi ikke altid ryddet op. Køkkenet lignede til sidst Jerusalems ødelæggelse for at sige det rent ud. Derfor er vi nu endt med at købe frokost fra Wolt. Vi prøver at holde det så sundt som muligt, så vi ikke bare sidder og er et gået døde efter at have indtaget en burger. Vi er især glade for at spise bowls fra Olioli med en masse gode grøntsager og proteiner.”
”Jeg har skullet lægge min livsstil lidt om og droppede også ud af gymnasiet i løbet af 2. g. For når man skal opbygge en virksomhed, kræver det bare, at man arbejder meget og synes, det er sjovt. Det skal være drivkraften, at du synes, det er superskægt. Jeg synes ikke, at jeg som sådan har ofret noget, fordi jeg ser stadig mine venner meget. Jeg træner med dem og tager til fester med dem hver fredag, men det er klart, at jeg ikke ser mine venner lige så meget, som jeg gjorde tidligere. Jeg kan ikke drikke med dem torsdag, fredag og lørdag, som jeg kunne engang.”
”Der er mange, der tror, at mine forældre gjorde alt for at tale mig fra det, men min far var 100 procent sikker på, at det nok skulle gå mig godt, hvis jeg droppede ud. Han kunne godt mærke, at når jeg snakkede så meget om Soldout, så lå mit hjerte et andet sted. Min mor var bange for, at jeg ville fortryde det. Hun var slet ikke bange for, at Soldout ikke ville gå godt, men hun var bange for, at jeg ville komme til at savne hverdagen i skolen, som er meget strukturel.”
”Jeg ved det faktisk ikke. Lige nu går det jo fantastisk med Soldout, men det er klart, at jeg ikke vil være lukket over for, at jeg på et tidspunkt skal ud og have en videregående uddannelse. Jeg har dog et drive efter at opbygge noget, og så må vi se, hvor det fører mig hen.”
”Black Friday sidste år var fuldstændig overvældende. Jeg gik stadig i gymnasiet på det tidspunkt. Vi havde selvfølgelig lavet noget marketing inden, og Levi og jeg skulle stå for vores hjemmeside. Men Levis idrætstime trak ud, og da klokken blev 16.30 fik vi travlt med at arbejde på en masse tilbud, som bare skulle op i en fart. Vi skulle launche klokken 18.00, og vi nåede akkurat at sætte alt op, mens vi sad på en café. Det gik helt amok. Vi solgte for 300.000 kroner og havde vanvittigt travlt efterfølgende også.
Her fik vi virkelig følelsen: ’Okay, vi har sgu fat i noget. Det her er fedt.’ Det var også helt vildt, fordi vi stadig gik i skole. December endte med at blive vores bedste måned omsætningsmæssigt. I år er vi da endda endt med at komme over det.”
”Fordi vi er så unge, har vi godt nok lavet mange fejl undervejs, og det tager hårdt på én, når der er tale om store fejl. Den sidste store fejl, som stadig påvirker os i dag, er, at vi skiftede hjemmeside fra WordPress til Shopify, hvor vi ikke tænkte over, at vi skulle sørge for at få rykket vores SEO-indhold, altså hvor h]]> <
...complex mathematical data, providing the foundation for training and refining AI models. You will work on projects invol... ... the added convenience of hub-based gatherings. Your Personal Data Privacy: Any personal information you provide Lab...
...Job Description Job Description **Now Offering DailyPay** Overview The Independent Living Ambassador will support Wellness partners in their role serving Independent Living Residents as well as assist with issues or concerns and resolving problems. This position...
... Welcome to SAPs Student Training & Rotation (STAR) Program - Long-Term Internship Program Are you ready to embar... ... Qualifications and Competencies Preferred to study Computer Science, Engineering, Information Systems, or related d...
...Sissy's Sweets in Spartanburg, SC is looking for cake decorators to join our team. Our ideal candidates are self-driven, punctual, and reliable. Location is 210 Westgate Mall Drive, Spartanburg, SC. Full time and part time available. Cake decorating is a must for this...